Elevforeningen Morsø  Landbrugsskole

Modtager af Elevforeningens Jubilæumspris 2008 var Jesper Drechsler, Hørsted.

FORMÅL:

Elevforeningen Morsø Landbrugsskole er foreningen for tidligere elever.
Foreningens formål er således "at være bindeled mellem Morsø Landbrugsskole og tidligere elever samt disse indbyrdes."

OPGAVER

Elevforeningens primære opgave er at arrangere årsmøde og årsfest. Årsmøde og årsfest er åben for alle tidligere elever og ansatte uanset om de er medlem af foreningen.

Årsfesten 2008 fandt sted fredag den 7. marts, hvor vi var 90 deltagere. 

Elevforeningen sender med jævne mellemrum nyhedsbrev ud til Elevforeningens medlemmer samt til medlemmerne af Morsø Landbrugsskoles Støttekreds. Nyhedsbrevet indeholder aktuelle oplysninger til begge foreninger og en del billeder, så det er muligt at orientere sig om livet på skolen. Næste Nyhedsbrev sendes ud midt i juni med kontingentopkrævning.

 

BESTYRELSEN

Alle tidligere elever kan blive medlem og er derved sikret indflydelse på foreningens aktiviteter. Medlemmerne bliver også indbudt til generalforsamling, der afholdes samtidig med årsmødet.

På generalforsamlingen vælges bestyrelsen af og blandt medlemmerne.

Bestyrelsen består i øjeblikket af:

Karl Kristian Iversen, Borupvej 8, Sårup, 7730 Hanstholm (formand)

Kris Johansen, Nors Møllevej 6, Nors, 7700 Thisted

Lars Westergaard, Hanstholmvej 59, Tved, 7700 Thisted

Thomas Søgaard, Skivevej 15, Tastum, 7850 Stoholm

Leif Vestergaard, Vilsgårdsmark 1, 7980 Vils

Sally Josefsen, Ejstrup Mark 6, 7970 Redsted

Karsten Ole Lauridsen, Lysenvej 16, Hjerk, 7870 Roslev

Uden for bestyrelsen:
Sekretær og kasserer: Jørgen Bruun Christensen, Sallingsundvej 78, Faarup, 7900 Nykøbing Mors.

MEDLEMSKAB

Indmeldelse i Elevforeningen samt oplysninger i øvrigt vedrørende Elevforeningen sker ved henvendelse til:
Jørgen Bruun Christensen, Sallingsundvej 78, Faarup, 7900 Nykøbing Mors. Telefon 97 72 50 82/30 10 65 22. E-post: jch@eucnordvest.dk

 

JUBILÆUMSPRIS

Elevforeningen indstiftede ved sit jubilæum i 1995 en jubilæumspris, som uddeles til en eller flere tidligere elever, der har gjort en ekstraordinær indsats, enten på det landbrugsfaglige område eller på det folkelige. Prisen kan ikke søges, men forslag tilstilles bestyrelsen, der foretager den endelige udvælgelse. Prisen uddeles i forbindelse med årsfesten.

Prismodtagere:

1995: Aksel Primdahl, Durup. Elev på septemberholdet 1984. Elevforeningens første formand

1996: Karsten Villadsen, Balling. Elev på septemberholdet 1987. Stor indsats for Landboungdommen

1997: Rasmus Møller, Tøving. Elev på septemberholdet 1985. Stor indsats for den folkelige gymnastik.

1998: Lars Kristensen, Kløv. Elev på modul 1a februar-marts 1997 og på modul 1b oktober-februar 1997. Medlem af Nordthy Landboungdoms bestyrelse, næstformand for amtets traktortrækudvalg, ansvarlig for modul 1 klubben i Thy og medlem af Morsø Landbrugsskoles repræsentantskab.

1999: Michael Goul Pedersen, Volling. Elev på modul 1a august-september 1989 og på modul 1b oktober-februar 1990: En af foregangsmændene for søer på friland. Leder gymnastik på højt niveau samt instruktør for unge gymnastikledere.

2000: Anna Galecka og Adam Thaczuk; begge fra Bialystok i Polen. Elever på modul 1a marts-april 2000 og på modul 1b oktober-marts 2000. De har begge været i praktik i seks + seks måneder og på skole i to + fem måneder. Undervisningen er foregået på dansk og de har derfor skullet lære et fremmed sprog, arbejde efter danske forhold og sætte sig ind i dansk levevis.

2001: Martin Pedersen, Tøndering. Martin er driftsleder fra 1999. Han ejer, sammen med sin far, gården "Hegnet", der ligger i Tøndering ved Roslev. Gården er på 160 hektar og der er 500 udegående søer. Desuden er en slagtesvinestald med 1800 stipladser under opførelse. Martin er meget interesseret i at skabe gode forhold for sine ansatte, hvilket er meget medvirkende til at han får jubilæumsprisen. I fritiden er Martin engageret i den folkelige gymnastik på egnen både som leder og som formand for gymnastikforeningen.

2002: Peter Kjeldgaard, Nors. Peter var elev på septemberholdet 1985. I dag er han driftsleder for markbruget på Søgård i Nors. Peter var medlem af styregruppen i forbindelse med VM i pløjning. I den forbindelse gjorde Peter et stort arbejde både i planlægningsfasen og ved selve stævnet. Peter er medlem af praktikudvalget, der godkender praktikpladser for modul 1 elever.

2003. Gårdejer Esper Goul Jensen, Brøndum. Esper var elev i 1992. Esper driver i dag Salling Opformering med 550 søer samt Hougård Svineproduktion med 1200 søer og med salg af 7 kg's grise. Esper har 6 mand ansat og gør meget ud af læremesterrollen samt skaber et særdeles godt arbejdsmiljø for sine ansatte. I fritiden bruges en del tid i idrætsforeningen.

2004: Casper Kjær Christensen, Hjørring. Casper var elev på modul 1B 2003. Casper lider af rygmarvsbrok, men har viljen og stædigheden til at gennemføre landbrugsuddannelsen til trods for, han sidder i kørestol. Casper hjalp med at passe køer i praktiktiden og skal igen passe køer efter endt ophold.

2005: Mogens Bak, Sundby Thy. Mogens var elev på septemberholdet 1987 og kom i bestyrelsen i 1988, hvor han har haft sæde indtil 2004. I 1997 blev Mogens formand. Mogens har endvidere været medlem af Morsø Landbrugsskoles repræsentantskab og bestyrelse. Udover sin nære tilknytning til Morsø Landbrugsskole har Mogens også gjort et stort arbejde den lokale idrætsforening.

2006: Torben Larsen, Outrup. Torben var elev på Grøn Linie i 1995 og efterfølgende er han uddannet på Horsens Teknikum. Torben er nu ansat hos Massey Ferguson i England, hvor han har en stilling som kursusleder og rejser i den forbindelse verden rundt og holder kurser.

2007: Torkild Dalgaard, Vils. Torkild var elev på det første modul 1 hold i 1989-90. Han har siden uddannet sig til jordbrugsøkonom og har nu ansættelse i Nordea i Frederikssund. Torkild har læst HF i Aalborg, haft pladser i Norge og på Færøerne og - mens han læste på Landbohøjskolen - været formand for De Studerendes Råd og haft volontørarbejde og senere ansættelse i Landbrugsrådet, hvor han stod for projekt "Spor i Landskabet."

2008: Jesper Drechsler, Hørsted. Jesper var elev på modul 1a i 1996, modul 1b i 1997 og modul 3 i 2000. Jesper driver en økologisk gård med jerseykøer i Hørsted. Udover at drive landbruget med to medhjælpere er han medlem af Nordvestjysk Jerseyforening og næstformand for Thise Mejeri.

 

 

 

Oplysningerne om prismodtagerne var gældende på tidspunktet for modtagelsen af jubilæumsprisen.